Perron gare du nord

Det skete sidste efterår
da svalerne fløj
til deres vinterparadis.
jeg tog et tilfældigt tog
ned til madrid
til solen, åh så varm og blid.
Hun stod på ved gare du nord
og jeg slog blikket ned
af det hvad man kalder kærlighed.
Og mens vi fløj fra station til station
der hvisked' hun
hvor var du, i hele mit liv?
Åh, det skete sidste efterår
i byen madrid
åh som en smuk tilfældighed.
vi dansed' gennem parkerne
ænsed' kun os selv
cikaderne besang vort held.
med det lød næsten som et skrig
da drømmen var forbi
og hun forsvandt på perron gare du nord.
Men skønt vi skilles er det ikke helt forbi
for jeg vil aldrig glemme dig, nej glemme dig
i hele mit liv.