Havets plage

Ned ved kystens øde egne
lægger snekken bi,
Fjordens odder skjuler
skibet med det sorte sejl,
Vagten står i stævnen og
spejder ud til havets rand,
Venter på en ensom kogge,
fyldt med sydlandsk guld.

Ude på havet glider et skib,
tynget af sit læs,
Lydløst og med lynets hast,
sejler snekken frem,
Hvæsset klinge så blanke
som sølver spejler solens lys,
Havet farves rødt med blod,
Fredelige sømænd
slagtes for deres guld.
Havets plage,
Havets plage,
Havets plage,
Havets plage!

Havets plage.